Forespørgslen skal være mellem 2 og 50 tegn
Produkter i denne tilbudsavis
TÆRTE MED RØDBEDE, GEDEOST OG RØDLØG Antal: 4-6 pers. Tid: 1 time og 15 min. Tærtebund: 150 g hvedemel. 50 g fuldkorns ølands- hvedemel. 100 g koldt smør, skåret i tern + I tsk. til formen. 1 tsk. flagesalt. 1 æggeblomme. 1-2 spsk. koldt vand. Fyld: 400 g rødbeder. 3 små rødløg. 1 spsk. oliven- olie. Salt og sort peber. 75 g gedefriskost. 2 spsk. frisk timian. 3 æg. 1 dl piskefløde. 100 g creme fraiche 18%. 2 spsk. dijonsennep. Smør en tærteform på ca. 22-24 cm. med smør. Bland de to slags mel med salt og smuldr det kolde smør i med fingrene til det ligner grov ES EET er seere RE RAS SS ETS CTSS ET] ikke æltes. Saml dejen til en kugle og tryk den lidt flad. Pak dejen ind i plastfolie og lad den hvile i køleskabet i 30 min. Rul dejen ud til en stor cirkel og kom den i tærteformen. Det er nemt at gøre det mellem to stykker bagepapir. Trim kanterne på tærten og dæk den med bagepapir. Kom bagebønner eller ris i for at veje ned og forbag tærtebunden i 15 min. ved 180 ?C. Fjern bagebønner og bagepapir og bag tærten i yderligere 5 min. til den er let gylden. Til fyldet skrælles bederne, skæres i både og kommes i et ovnfast fad. Skær løgene i SEE EET eter FLE DTS ENES KONES] krydr med lidt salt og peber. Bag grøntsagerne i 30 min. ved 200 ?C. Læg beder og rødløg i den forbagte tærteform. Smuldr gedeosten i grove stykker og læg dem ned mellem grøntsagerne. Drys med timian. Rør æg sammen med piskefløde, creme fraiche og dijonsennep og krydr med lidt salt og peber. Hæld blandingen i tærteformen og bag ETERN REESE es TT LSE LTR I sæson. DET ER OGSÅ I DE KOLDESTE MÅNEDER, AT CITRUSFRUGTER ER SØDEST OG MEST SAFTIGE, DE STEDER HVOR DE DYRKES. GRØNT I SÆSON LIGE NU ER: Rødbeder. Gulerødder i alle farver. Kål af alle arter - hvidkål, rødkål, spidskål, grønkål, savoy. Knoldselleri. Pastinak og persillerod. Løg og hvidløg. Persille. Jordskokker. Porre. Kartofler - selvfølgelig. Ingefær. den, som er med her i opskrifterne. Rødbeden stammer fra middelhavsområdet og Mellem- østen. Allerede i oldtidens Egypten, senere i Grækenland og dernæst i Rom blev de først og fremmest dyrket for bladenes skyld. Det menes, at romerne var blandt de første til at spise selve roden, men i gamle tekster omtales rødbeden både som fødevare og lægeplante. I middelalderen kom rødbeden til Europa og blev forædlet til den rodfrugt, vi kender i dag. I Danmark slog rødbeden for alvor igennem i 1800-tallet som en del af vinterens forråd. Her voksede de i udgaver temmelig langt fra de gulerødder, vi kender i dag. Også de blev først og fremmest dyrket for deres aromatiske blade og frø, som blev brugt medicinsk. | løbet af middelalderen spredte guleroden sig mod vest gennem den arabiske verden til Europa. | Danmark bliver guleroden nævnt i skriftlige kilder tilbage i 1600- og 1700-tallet, men det var først 100 år efter, at den bliver en almindelig del af hverdagskosten herhjemme.
| Navn | Detaljer |
|---|
